onsdag den 3. juli 2013

Fødselsdag

Min kæreste fyldte i går 23 år og det skulle fejres med god mad og kager! :-)
Da jeg selv har fødselsdag præcis 7 dage efter ham, så vælger vi altid at lægge det sammen til én fest - men da han selv har en stor familie og jeg er skilsmisse-barn, så kræver det noget planlægning, og som regel ikke kun én fest ;-)
Så på denne dag havde vi besøg af hans forældre, 2 brødre, deres koner + deres børn. Det vil sige at vi var 12 mennesker samlet i vores lille stue :-)

Maden bestod af pulled pork, burger-brød, salat + kyllingefilet til enkelte der var på kur + Stefans far der ikke kan tåle for meget fedt.

Desserten var chokoladekage med lys chokolade-ganache med knas, smurt op med samme ganache, pyntet med krymmel og flag. Jeg plejer at lave kager overtrukket med fondant, men da min kæreste ikke er super vild med fondant, undlod jeg det denne gang.
Desuden var der popcakes, lavet af chokoladekage-rester, buttercream-frosting og overtrukket med lys chokolade og hvid candy melts + pyntet med både krymmel og frysetørret hindbær-pulver. 
Puha! Der var altså meget mad!!! :-) Men næsten det hele blev spist, så satser da på at det smagte godt.

Her er lidt billeder af desserten.. Jeg nåede ikke at tage billeder af selve maden da folk rimelig hurtigt fik spist ;-) 



Billederne blev ikke så gode, da de bare hurtigt blev taget med kameraet fra min telefon. Opskrifter på begge slags kager kommer snart! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar