tirsdag den 8. april 2014

Lækker chokoladekage

.. Fantastisk som kageordnings-kage ;-)

Jeg fandt opskriften på dk-kogebogen.dk, men ændrede lidt i opskriften.

Til ca. 16 pers. (hvis du skære kagen ud i små firkanter, ellers er der til ca. 8 pers.)
- 5 spsk kakao
- 230 gram hvedemel
- 20 gram hvedemel (er ikke et must, man kan også bare bruge 250 gram hvedemel i alt)
- 300 gram sukker
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- lidt salt

- 2 æg
- 150 gram smør
- 2,5 dl vand

Sådan gør du!
Forvarm ovnen til 170 grader.
Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål.
Smelt smørret og tilsæt vandet.

Pisk smørblandingen i mel-blandingen. Pisk derefter æggene i et ad gangen.

Fordel dejen i en mellem bradepande (hvis du bruger ovnens egen bradepande, så skal du lave dobbelt portion af dejen).

Bag kagen i ca. 30 min. Kig gerne til den efter 25 min., for at tjekke at den ikke bliver for tør. Den må gerne være lidt blød, men ikke ubagt. Så er den bedst.

Lav evt. en glasur og put ovenpå inden servering :-)




Jeg stillede kagen i køleskabet efter den var bagt, afkølet og pyntet med glasur, og i morges skar jeg den ud i 16 små stykker og tog ca. 8 med til projektskrivning :-) MUMS!

fredag den 4. april 2014

LCHF pasta?!

Jep, du læste rigtigt! Pasta!
Jeg er så småt begyndt på at ændre mine madvaner til LCHF, og det kræver desværre at jeg skal skille mig af med min elskede pasta. 

Jeg har derfor undersøgt mulighederne, og nu tror jeg at jeg har fundet et god erstatning :-) 
Opskriften er inspireret af en opskrift fra Jane Faubers bog "LCHF - Spis dig mæt og slank", hvor mange af mine LCHF opskrifter vil stamme fra :-) denne opskrift har jeg ændret en smule i. 

LCHF Pasta/Lasagneplader
4 pers. 

- 4 æg
- 130 g Philadelphia (ikke light!)
- 2,5 spsk HUSK (jeg bruger den gule pakke. Hvis du bruger den grønne, så er det 5 spsk)
- Lidt salt og peber
- 1 tsk oregano eller lign. krydderi

Tænd ovnen på 150 grader. 

Pisk æggene luftige og pisk derefter de andre ingredienser i. 
Fordel dejen med en dejskraber på et bagepapir på en bageplade. Der er lige præcis nok til én bageplade :-)

Bag i ovnen i ca. 15-17 minutter. 
Lad afkøle lidt, inden du enten skærer det i fettucini-strimler eller passende lasagneplader. 
Brug dem som normale lasagneplader eller som kogt pasta. De her skal bare ikke koges ;-)

Det er nok noget man lige skal vende sig til, men både mig og manden synes de smagte godt til vores kødsovs!



torsdag den 3. april 2014

LCHF Snickers Cups

Lav. Dem. Nu!
Især hvis du elsker peanutbutter og chokolade.. og elsker noget der rigtig godt kunne minde om Snickers!

Undskyld for det virkelige dårlige billede, men det blev taget i aftes og jeg ville bare gerne spise den hurtigst muligt..


Jeg lavede disse banditter i forgårs om aftenen, fordi jeg ville ha' at de skulle være klar til når jeg kom hjem efter skole i går.
MEN der har manden allerede guffet over halvdelen af dem i sig. Han ELSKEDE dem simpelthen, fordi de smagte så syndigt!
Da jeg så fortalte ham bagefter at de var lavet på kun 5 ingredienser, var lavet uden sukker, mel, mælk, æg eller noget andet raffineret stads, så slog han øjnene op..

Men hvad er de så lavet på?
Jo, det skal jeg skam fortælle dig :-)

Bunden (ca. 5 almindelige muffinsforme, 10-12 mini-muffinsforme eller 1 stor form der skæres ud i barer):
- 4 dadler
- 1 stor spsk kokosolie
- 1-2 spsk peanutbutter
- 1 god stor håndfuld mandler (man kan også bruge hasselnødder hvis man vil sænke kalorierne bare en anelse..)

Placer alle ingredienserne i en blender eller en foodprocessor og mos det godt sammen. Man kan godt undlade et par af nødderne, og så tilføje dem groft hakket til sidst, hvis man vil have lidt mere "chunk".

Fordel massen ud i formen(e). Jeg anbefaler silikone-forme hvis man vil fordele dem, ellers brug bagepapir.
Stil i fryseren i ca. 1 times tid.

Chokoladelaget:
- ca. 30 g mørk chokolade (eller sukkerfri mælkechokolade)
- 1 god tsk kokosolie

Læg chokoladen og kokosolien i en lille beholder der kan tåle at komme i mikroovnen, og giv det ca. 20 sek. Rør rundt og gentag om nødvendigt til det er helt smeltet.

Fordel ud over kagerne og stil det i fryseren i et kvarters tid mere.

Derefter kan de bedst holde sig i køleskab :-)

Næringsindhold til dem der ønsker dét:
- ca. 254 kcal pr. stk (hvis man laver 5 stk)
fedt: 19,6 gram
kulhydrat: 12,5 gram
protein: 7,3 gram
JA, de er meget fede og kalorieindholdet er meget højt, men jeg er kommet til den konklusion at mit liv er for kort til at tælle kalorier i det daglige. Disse Snickers Cups er lavet på det gode fedt, og det skal man bestemt ikke være bange for :-)
Dog skal man nok ikke spise hele portionen på én gang ;-)

Enjoy! 
Og så har jeg altså bare så mange gode ideer til opskrifter, som jeg glæder mig til at dele med jer!!


Velkommen tilbage!

Jeg har været ufattelig fraværende på bloggen det sidste laaange stykke tid, fordi jeg har været i gang med at spise sundere og holde mig væk fra kage/slik/chokolade/andet usundt.

Nu er jeg dog begyndt at spise det lidt igen, fordi jeg ved jeg kan styre mig ;-)
- og så er jeg gået i gang med at prøve at lave mad, kager og snacks på LCHF-manér :-)
(LCHF er forkortelse for Low Carb High Fat)

 Jeg lover at jeg vil lave mere mad som jeg kan vise på bloggen, og der vil være noget for enhver smag!


Velkommen tilbage!
Det næste indlæg vil handle om LCHF Snickers.. MUMS! Selv min kæreste som hader snack uden sukker, elskede dem her!

onsdag den 3. juli 2013

Fødselsdag

Min kæreste fyldte i går 23 år og det skulle fejres med god mad og kager! :-)
Da jeg selv har fødselsdag præcis 7 dage efter ham, så vælger vi altid at lægge det sammen til én fest - men da han selv har en stor familie og jeg er skilsmisse-barn, så kræver det noget planlægning, og som regel ikke kun én fest ;-)
Så på denne dag havde vi besøg af hans forældre, 2 brødre, deres koner + deres børn. Det vil sige at vi var 12 mennesker samlet i vores lille stue :-)

Maden bestod af pulled pork, burger-brød, salat + kyllingefilet til enkelte der var på kur + Stefans far der ikke kan tåle for meget fedt.

Desserten var chokoladekage med lys chokolade-ganache med knas, smurt op med samme ganache, pyntet med krymmel og flag. Jeg plejer at lave kager overtrukket med fondant, men da min kæreste ikke er super vild med fondant, undlod jeg det denne gang.
Desuden var der popcakes, lavet af chokoladekage-rester, buttercream-frosting og overtrukket med lys chokolade og hvid candy melts + pyntet med både krymmel og frysetørret hindbær-pulver. 
Puha! Der var altså meget mad!!! :-) Men næsten det hele blev spist, så satser da på at det smagte godt.

Her er lidt billeder af desserten.. Jeg nåede ikke at tage billeder af selve maden da folk rimelig hurtigt fik spist ;-) 



Billederne blev ikke så gode, da de bare hurtigt blev taget med kameraet fra min telefon. Opskrifter på begge slags kager kommer snart! :-)

tirsdag den 2. juli 2013

Nyt kageudstyr

Jeg elsker at lave kager og andre søde sager, og derfor elsker jeg selvfølgelig at shoppe nyt grej til køkkenet :-)

Dette er de nye familiemedlemmer:

Og lige enkeltvis.. 

En sød cupcake-form til popcakes 

Frysetørret hindbær-pulver (i en fantastisk flot pink/rød farve! Se billeder i næste indlæg)

Popcake-bageform + pinde (Bageformen gør at man ikke behøver blande en kage m/ frosting og forme, men bare bage en kage direkte i formen og overtrække den)

Hvide candy melts. Bruges til at overtrække popcakes med. Smager af og ligner chokolade, men er altså ikke chokolade ;-)

Engangs-sprøjteposer. 

Min søde kæreste har fødselsdag, så nogle af tingene er blevet brugt til at lave popcakes med til hans fødselsdagsfest :-) De blev rigtig fine og der kommer et indlæg snart med både opskrift på kagen og popcakes. Glæd jer!

onsdag den 12. juni 2013

Dekorationskager

Jeg elsker at lave kage, spise kage og dekorere kage! :-) Jeg synes bestemt ikke der er noget galt i at lege med sin mad, og når man ligefrem kan lege med glasur, fondant og smørcreme, så bliver det bare ikke bedre.

Her er et udvalg af de kager jeg har lavet gennem de sidste par år :-)

Den kage jeg nok er mest tilfreds med! Ko-kage med drømmekage-bunde, chokolade-ganache, bær-mousse og palmin-smørcreme som overtræk. Til sidst pyntet med grøn fondant, fondantkøer (håndlavet) og masser af fine blomster. Kanten er grøn royal icing.

For sjov kage: Kakao-drømmekagebunde, smørcreme som fyld, smørcreme som overtræk og pyntet med fondant og sukkerkugler.

Jeg ville øve mig på at lave swirls (som I nok kan se gik det ikke heeelt som jeg havde håbet). Kagen er en red velvet kage, smørcreme som fyld og overtræk, og pyntet med fondant. De røde swirls og kanten er royal icing.

Mors Dag-kage :-) Opskriftene er her.

Dåbskage - og jeg er ikke helt sikker på fyldet, men jeg mener at det var chokolade-mudcake som bunde, chokolade-ganache, bær-mousse, overtrukket med chokolade og pyntet med fondant. 
Sorry for rodet i baggrunden og at billedet ikke er skarpt, men klokken var på daværende tidspunkt over midnat!

Red Velvet kage, smørcreme som fyld og overtræk. Pyntet med smarties og krymmel :-)